Casper Christensen og Isabel Christensen har endnu engang sat deres ejendom på Harreshøjvej i Tikøb til salg.
Ifølge Boliga viser tinglysningen at Casper Christensen købte ejendommen i 2022 for 16 millioner kroner, men allerede i september 2023 satte parret stedet til slag.
Dengang blev ejendommen prissat til 35 millioner kroner, en pris der senere blev sat ned til 29,9 millioner kroner.
I juni 2024 blev boligen igen udbudt til salg, nu til en pris på 29 millioner kroner.
Den pris er blevet reduceret til 27,5 millioner kroner, og denne gang er det liebhaverejendomsmægleren Adam Schnack, som skal forsøge at få underskrifter på en slutseddel.
Ejendommen er opført i 1800 og rummer et boligareal på 375 kvadratmeter. Grunden strækker sig over hele 48.636 kvadratmeter. Den månedlige ejerudgift lyder på 8.416 kroner, mens de samlede årlige ejendomsskatter i Helsingør Kommune udgør 79.039 kroner.