Kalenderen siger højsommer, men kigger man ud ad vinduet, ligner det mere en grå og våd efterårsdag med regn og rusk. Og sådan har det efterhånden længe.
Men det er sol i sigte – faktisk allerede fredag, hvor regntøjet for en stund kan hænges til side og byttes ud med shorts og sandaler. Her venter der nemlig godt fremragende vejr til hele landet.
– Fredag bliver superlækker over hele linjen. Det ligger lige på kanten til en sommerdag. Det ser ud til at blive op til 24 grader, men det er klart, at der ikke skal meget til for, at det ender med en sommerdag, siger meteorolog Andreas Nyholm til TV2.dk.
I det hele taget ligner det et par gode dage. Solen har nemlig også tænkt sig frem lørdag – indtil aften og nat, hvor der kommer en front ind over landet med byger og ret. Søndag skulle også blive hæderlig, men her vil landet være delt i to. Og det er kun i den østlige del, der vil være chance for strandvejr.