November går på hæld og har hidtil været usædvanlig mild. Men det ændrer sig meget snart. Ifølge både TV2 Vejret og DMI får temperaturen et hak ned på torsdag, og når vi søndag tænder første lys i adventskransen, kan sneen måske falde udenfor imens.
Det er et lavtryk over Finland, der torsdag vil sende kold luft ned over landet. Vinden vil søndag Skifte, så den kommer fra nordøst, og det giver stor sandsynlighed for nattefrost. Og når den kolde luft møder fortsat relativt havvand, kan der komme byger med hvidt.
- Det er vigtigt at understrege, at det kun er prognoser, og de bliver mere usikre, jo længere vi ser frem. Vi er ret sikre på, at vejret skifter torsdag, og det så går mod koldere tider, men søndag er altså langt væk, siger Lone Seir, meteorolog ved TV 2 VEJRET, til tv2.dk.
Selv om, der altså går mod koldere tider, har 2020 været ganske varmt. Faktisk det næstvarmeste nogensinde ifølge DMI. Ifølge langtidsprognoserne kan året lande på en middeltemperatur på 9,8 grader. Kun 2014 har været varmere, her var der i gennemsnit 10 grader.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.