Udspekulerede konkursryttere, der kører virksomheder i sænk på stribe, kan fra starten af det nye år se frem til at havne i en sort karantænebog, som forbyder dem at lede visse typer virksomheder i flere år.
Justitsminister Karen Hækkerup (S) er tilfreds med, at konkursrytteri nu kan "resultere i alvorlige konsekvenser", selvom kritikerne påpeger, at karantænebogen mister sin effekt, når den ikke er offentligt tilgængelig.
- Vi har set alt for mange eksempler på, at banditter i habitter med vilje spekulerer i virksomheders konkurser for at tjene penge til sig selv, siger Karen Hækkerup.
- Og når erhvervsfolk ikke følger reglerne, har det store konsekvenser for samfundet, for i sidste ende havner regningen hos forbrugere, virksomheder og andre kreditorer, lyder det fra ministeren.
Står man i karantænebogen, kan man ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab, blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos Skat.
Den sorte bog over konkursryttere bliver ikke offentlig tilgængeligt på anbefaling fra Konkursrådet. Regeringen mener, at et offentligt register kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for enkeltpersoner, der for eksempel har samme navn som konkursryttere.
De danske insolvensadvokater og professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet vurderede dog ved forslagets fremlæggelse, at det ville give minimal effekt, når konkursrytterne ikke kommer i offentlig gabestok.
- Når man hemmeligholder, hvem der er i karantæne, får ordningen stort set ingen betydning i praksis, vurderede Pernille Bigaard, formand for de danske insolvensadvokater tidligere i Jyllands-Posten.
Konkurskarantænen løber som udgangspunkt i tre år. Hvis en person overtræder karantænen, er der flere muligheder for at udvide karantænen: Få vedkommende til at hæfte personligt og straffe med bøde eller fængsel i op til seks måneder.
Den dømte storsvindler Stein Bagger er lige nu centrum i en ny sag, der handler om, at han har ledet en virksomhed, selvom han ikke måtte. Men i Baggers tilfælde er der tale om en rettighedsfrakendelse, hvilket kun sker sjældent.
De nye regler om konkurskarantæne træder i kraft 1. januar 2014 og er vedtaget af samtlige partier i Folketinget på nær Liberal Alliance.
Loven om konkurskarantæne og offentlighedens adgang skal evalueres om fem år.
/ritzau/