Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Læger og patienter har længe ønsket at få adgang til medicinsk cannabis i olie form, fordi dette er let at dosere og administrere for patienten. STENOCARE lancerer tre nye produkter; CBD olie, THC olie og en blanding af CBD+THC olie. De er baseret på de højpotente Sativa og Indica cannabisblomster, som er dyrket og produceret uden anvendelse af pesticider i hygiejniske indendørs klimarum.
Virksomhedens Produktionsdirektør, Søren Kjær, fortæller: "Vores leverandør er en af Canada's førende producenter. Det har været meget vigtigt for os at finde en leverandør der kan garantere ensartethed i produkterne, og som har en farmaceutisk tilgang til hele produktionen".
Den danske Forsøgsordning gjorde det per 1.1.2018 lovligt at dyrke, producere og distribuere medicinsk cannabis på recept. Hermed kan alle læger ordinere medicinsk cannabis til deres patienter. Der har dog været et meget lille udvalg af produkter, som er optaget på Lægemiddelstyrelsens liste. Med STENOCARE A/S nye produkter, vil det fra august være muligt at få medicinsk cannabis olie på recept fra læger - til udlevering fra apoteker.
"Vi ved fra udlandet, at medicinsk cannabis olie er en af de mest anvendte former. Årsagen er, at det er lettere at dosere sit indtag, og dermed styre effekten. Vi ved fra vores leverandør, at +40.000 patienter allerede har fået ordineret disse produkter", siger Søren Kjær.
De nye produkter bliver importeret fra Canada, hvor de er underlagt kontrol og godkendelse af myndighederne for at opnå bedste patientsikkerhed.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.