Indtil videre har solen kun kigget frem i sølle 15 timer på landsplan i november. Men efter fjorten dage, der har budt på alle tænkelige nuancer af grå, vender vejret for en kort stund. I dag bryder nemlig igennem skydækket og byder på opklaring til hele landet - også til Bornholm, selv om øboerne her må vente til eftermiddag, melder DMI. Men det er med at nyde det, for det er desværre en enlig svale.
- Allerede i nat slår vinden over i mere vestlige retninger, og skydækket kommer rullende på ny. Derudover trækker luften fugt fra Nordsøen, hvilket giver perioder med regn, og i løbet af weekenden blæser det også op, lyder det fra DMI’s vagthavende meteorolog, Marielle Fournier, der forklarer at dagens vejr skyldes, at et højtryk vest for Irland i nat har sendt vinden op i nordvest, hvilket er godt nyt for Danmark, der således ligger i læ af de norske fjelde.
- Det giver også lidt mere vind, end vi ellers har været vant til på det seneste, dog kun op til jævn nordvestlig vind, men tager du ud til ved Vestkysten er der lidt mere fart på vinden - stedvis hård vind eller kuling. Temperaturen holder sig i dag fortsat omkring de 10 grader.