Du kender nok allerede YouTube for sjove klip, skøre sportshændelser og masser af musikvideoer. Nu kan du også se film på sitet.
I hvert fald hvis du bor i USA. For YouTubes aftale med Sony, som det populære streaming-site netop har offentliggjort gælder ind til videre kun for borgere i USA.
Men de arbejder på at udvide aftalen, så folk uden for USAs grænser også kan benytte sig af det nye tilbud, skriver selskabet på deres blog.
YouTube lover nu deres brugere "tusindvis af tv-shows og hundreder af film", som brugerne frit kan streame fra siden, skriver BBC.
i januar havde hjemmesiden mere end 100 millioner brugere alene i USA.