En fuldstændig betagende stykke privat moder jord i Fiji ø-gruppen er blevet sat til salg for den beskedne sum af omtrent 410 millioner kroner, skriver Aftenposten.no.
Ud over øens helt utrolige skønhed, så ligger der efter sigende også en skjult skat begravet et sted på øen.
Den blå lagune
På ejendomsmæglerens hjemmeside kan man se en beskrivelse af den lille paradis ø, Vatu Vara Island.
- Øens unikke topografi med kalkstensklipper dækket af frodig regnskov og det flade højdedrag er ligesom en krydsning mellem Bora Bora -øerne og The Lost World af Sir Arthur Canon Doyle. Fra toppen af dens 300 meter højdepunkt til bunden af dens azurblå lagune er det her et 100 procent rent tropisk paradis. Alle de filmiske klicheer om tropiske øer er her for alvor.
En bonus for nogen vil måske yderligere være, at Mel Gibson ejer naboøen, Mago Island, kun 32 kilometer mod øst. Og så er den kommende ejer garanteret fuldstændig privatliv på den næsten fire kvadratkilometer klat Edens have. Den aller nærmeste ø, Kaibu, som også er til salg, er 20 kilometer væk.
Ejensomsmægleren mener, at øen er et oplagt sted at udvikle et fuldstændig uovertruffent ferieparadis i femstjerneklassen.
- Øen er til salg, fordi ejeren ikke havde tid til at udvikle den, siger ejendomsmægler Cheyenne Morrison til Aftenposten.no.
Han vil dog ikke afsløre, hvem ejeren, der vil sælge sin paradisø, er.