Fremover bliver det lettere at finde sine NemID-koder. I dag lanceres nøgleviser, som er en elektronisk nøglering, der kan erstatte det nuværende NemID-kort.
Nøgleviseren koster 99 kroner og har to fordele i forhold til papkortet, som mange har brokket sig over.
Den har et ubegrænset antal koder og kan anvendes, indtil den løber tør for strøm efter tre-fire år. Desuden forsvinder hele ledefunktionen ved NemID-kortet. Med nøgleviseren kan man nøjes med at indtaste seks cifre, hvorefter man får adgang til sine personlige oplysninger.
De personlige brugeroplysninger skal dog stadig oplyses.
Nøgleviseren er et ønskebarn, siger kommunikationschef hos Nets, Jette Knudsen.
"Det har været et ønske, der har været, lige siden vi startede. Nogle synes, nøglekortet var primitivt, og folk er trætte af at slide deres nøglekort op," siger Jette Knudsen ifølge b.dk.
Det elektroniske NemID passer kun til én konto og er ligeså sikker som det nuværende kort.
Her kan du købe nøgleviseren.