Joe Biden har indledt jagten på en ny periode i Det Hvide Hus. Kritikere mener, at den 81-årige præsident er ved at have nået udløbsdatoen, og Biden gør ikke meget for at modbevise dem.
På et valgmøde i New York onsdag refererede han således til en samtale, han havde haft med “Tysklands Helmut Kohl” på G7-mødet i 2021. Problemet var bare, at Kohl på det tidspunkt havde været død i fire år.
Biden tog tilsyneladende fejl af et møde med Angela Merkel.
Tidligere på ugen skulle Biden ved et valgmøde i Las Vegas fortælle en historie om den franske præsident Emmanuel Macron. Og her gik det også helt galt.
- Jeg satte mig ned og sagde, at "USA er tilbage". Og Mitterrand fra Tyskland – jeg mener fra Frankrig – så på mig og sagde: Ved du, hvor længe I er tilbage?
Francois Mitterrand var Frankrigs præsident fra 1981 til 1995. Han døde i 1997.
I juni kom Biden for skade at sige, at Putin var ved at “tabe krigen i Irak”, men Biden understregede i en tale natten til fredag, at hans hukommelse ikke fejler noget.
Biden kan måske finde trøst i, at rivalen Donald Trump også beskyldes for at have mistet overblikket. For nylig lykkedes det Trump - gentagne gange - at blande Nikki Haley, hans sidste udfordrer til at blive republikanernes præsidentkandidat, sammen med Nancy Pelosi, den tidligere demokratiske leder for Repræsentantenes Hus,