13 mænd blev anholdt torsdag i det nordøstlige Indien, efter de angiveligt har deltaget i en gruppevoldtægt af en ung kvinde.
Den 20-årige kvinde blev eskorteret til hospitalet, hvor lægerne beskriver hendes tilstand som 'alvorlig.'
Sagen er den sidste af en række grove voldtægtssager, der plager Indien. Men det der gør netop denne sag endnu mere opsigtsvækkende er, at voldtægten, ifølge kvinden, blev beordret af byrådet i landsbyen, hvor hun kommer fra.
Kvinden var nemlig kendt skyldig i at have haft en affære med en mand, og da hendes familie var for fattig til at betale en bøde, besluttede landsbyrådet sig for at ændre straffen til gruppevoldtægt.
Der findes flere eksempler på disse lokale landsbyråd, der opsætter deres egne regler og egen retspraksis, selv om det ikke har nogen juridisk gyldighed i forhold til lovene i Indien.