Der er endnu ingen instruktør, producer eller skuespillere tilknyttet projektet, så det er uvist, om det bliver et gensyn med Michael Douglas og Kathleen Turner. Men filmselskabet 20th Century Fox har fået Dan McDermott til at skrive manuskript.
Dan McDermott står bag krimiserien 'Angela's Eyes' og var medforfatter på thrilleren 'Eagle Eye' fra 2008.
'Nu går den vilde skattejagt' handler om eventyreren Jack T. Colton, spillet af Michael Douglas, der kæmper rundt i den colombianske jungle sammen med en romanceforfatter spillet af Kathleen Turner. De leder efter hendes søster og en diamant, men må vogte sig for den sleske skurk Ralph, spillet af Danny DeVito.
Filmen havde en efterfølger, som hed 'Jagten på Nilens Juvel', som kritikerne ikke var just begejstrede for. Det var publikum dog tilsyneladende, for den formåede at omsætte for det samme som 'Nu går den vilde skattejagt', skriver empireonline.com.