Christiane Schaumburg-Müller fortæller nu sandheden om, hvorfor hun stoppede som vært på 'Vild med dans' i 2012.
For bruddet med TV2 handlede om mere, end der kom frem dengang. Det skriver BT på baggrund af af podcasten 'Succes Kriteriet' på Business.dk
Oprindelig lød forklaringen, at hun trængte til at komme videre og tage hånd om sin egen karriere.
Men forklaringen bundede også i den stramme aftale, hun havde med TV2. For værten var ikke fastansat, men samtidig satte TV2 begrænsninger for, hvad hun måtte lave i de måneder, hvor hun ikke var vært på 'Vild med dans'.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Der er sket så meget i løbet af de sidste fem til ti år i tv-branchen, men dengang måtte man kun lave dét job, men jeg var stadig kun betalt i de fire måneder, det stod på, og ellers skulle jeg egentlig bare vente. Jeg måtte ikke lave andre kommercielle aftaler. Og jeg er bare mega kommerciel - det er der, mit drive ligger, siger Christiane Schaumburg-Müller til 'Succes Kriteriet'.
Siden har hun været vært på andre tv-programmer og er i dag chefredaktør på sit eget kvindemagasin, ChriChri.
Sarah Grünewald, der afløste Christiane Schaumburg-Müller, er fortsat den kvindelige vært på programmet.