Taylor Swift behøver ikke studere tilbudskataloger eller sidde klar med kreditkortet foran skærmen, når det bliver Black Friday.
Den amerikanske musiker kan nemlig kalde sig verdens rigeste musiker, efter at hendes formue har passeret 1,6 mia. dollars, svarende til 10,9 mia. kroner
Det er ikke mindst Swifts nylige turné “Eras Tour”, der har boostet finanserne. Ifølge det amerikanske medie Variety stammer 600 millioner dollars fra indtægter fra koncerter, 600 millioner er indtægter fra hendes musikkatalog, mens 125 millioner er bundet i ejendomme.
Den 34-årige sangerinde overhaler den to ældre Rihanna, der hidtil har siddet på tronen som den rigeste kvindelige musiker med en anslået formue på 1,4 mia. dollars. En formue, der især skyldes hendes succes med kosmetikmærket “Fenty”.
Taylor Swift indtager andenpladsen på Forbes’ liste over alle musikere, hvor kun Jay-Z overgår hende med en formue på 2,5 mia. dollars (16,9 mia kroner.).
Også Selena Gomez kunne for nylig kalde sig milliardær i dollar - læs den historie her.