Var du også helt vild med den første sæson af "Hotel Romantik"?
Faktisk var programmets succes så stor, at det hurtigt blev meldt ud, at der også kommer en sæson 2 i 2026.
Søgningen efter at deltage var endda så stor, at DR endte med at måtte lukke for tilmeldinger fra kærlighedssyge danskere.
Nu er optagelserne i kassen og stationen melder ud, at sæson to af "Hotel Romantik" får premiere den 18. april 2026 på både DRTV og DR1.
Selvfølgelig igen med Sofie Linde og Joakim Ingversen som værter.
Mens første sæson af seersuccesen blev optaget i Schweiz, så skulle sæson to være optaget under varmere himmelstrøg.
For at komme i betragtning til "Hotel Romantik" skal man være single, over 60 år og selvfølgelig klar på et romantisk eventyr.