En 22-årig mand fra Kolding-området er under en politiaktion i Vejen anholdt.
Manden er sigtet for drabsforsøg på en 19-årig kvinde i Vejen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Manden blev anholdt tirsdag aften på Nørregade i Vejen.
Der herskede længe mystik om, hvorfor politiet var til stede i handelsgaden i den sydjyske stationsby.
Det skyldtes, at politiet tweetede, at man var til stede og undersøgte et "mistænkeligt forhold".
På hosstående billeder kan man se, at der både var teknikere og politihunde til stede.
(Foto: Presse-fotos.dk)