For bare et år siden var det en rejseindustri med en svimlende omsætning på 150 milliarder dollars (950 milliarder kroner).
Men corona-pandemien gav den et – om ikke et nådesstød – så et knock-out, og de store selskaber er alle sendt til tælling.
Således har mange valgt at lade deres imponerende kæmpe-skibe sende til ophuggeren. Efter forgæves at have prøvet at afhænde en del af flåden er sidste destination Aliaga i Tyrkiet, Alang i Indien eller Gadani i Pakistan.
Her bliver de strippet for indmad, som sælges videre til lokale forretningsmænd eller andre. Som billederne viser her, er det nærmest et dommedagsagtig syn, hvor skibene stadig er intakte med swimmingpools, små golf- og tennisbaner, som vidner om de gode "gamle dage" for bare et år siden, mens de langsomt bliver hugget i stykker bid for bid.
Både det største Carnival Lines og Fred Olsson Lines hugger deres skibe op i massevis. Foto: Scanpix
Katastrofalt forløb
Den enes død, den andens brød, som det hedder. Og disse store "omvendte" skibsværter, som hugger krydstogtskibene op, mærker corona-krisen på den gode måde. Forretningen er steget med 30% på disse værfter, forlyder det.
Hvordan hele branchen vil klare sig er endnu uvist. Skibene er så småt begyndt at sejle igen, men med langt færre passagerer. Dets image led alvorligt skade tidligere på året i et katastrofalt forløb på kun få uger. Tusindvis af passagerer var i ugevis strandede på disse flydende byer, hvor Covid-19 florerede, og ingen landes havne ville tage imod dem eller lade dem gå fra borde.