Nu brænder det svenske flag i Pakistan
Denne gang er det ikke Dannebrog, der ryger op i flammer - men i stedet det svenske flag. Men årsagen er den samme: En tegning af profeten Muhammed.

En svensk lokalavis i Örebro har trykt tre tegninger af profeten, og den mest kontroversielle forestiller Muhammed med en hundekrop. Siden har flere svenske aviser offentliggjort tegningerne i deres omtale af sagen.

Og det har fået sindende i kog i Pakistan. Vrede demonstranter har sat ild til det svenske flag, og i byen Karachi har vrede pakistanere sat ild til en dukke, der forestiller den svenske statsminister, Fredrik Reinfeld.

- Vi følger udviklingen, siger Reinfeldts pressesekretær til Aftonbladet.

Det svenske udenrigsministerium havde fredag aften ingen nyt fra den svenske ambassade i Pakistan.

- Helt generelt anbefaler vi, at man opfører sig roligt. Vi har i flere år frarådet svenskere om at rejse til Pakistan, siger Kent Öberg fra Udenrigsministeriets pressetjeneste til Aftonbladet.

Udenrigsministeriet vil ikke fortælle, om man har skærpet sikkerheden omkring de svenske ambassader rundt om i udlandet.

Politikens chefredaktør, Thøger Seidenfaden, der var en harsk kritiker af den danske regerings indsats under den danske Muhammed-krise, vil gerne bringe tegningerne.

- Tegningerne er nyhedsaktuelle og har helt indlysende offentlig interesse. Vi bringer det, vi finder journalistisk relevant«, siger chefredaktør Tøger Seidenfaden til sin egen avis og er i øvrigt overbevist om, at den svenske sag ikke eskalere, som det skete med den danske Muhammed-sag.

- Det krævede fire måneders enestående dårlig håndtering fra den danske regerings side, før det blev til en krise sidst. Jeg er ret sikker på, at den svenske regering er i stand til at præstere en mere professionel håndtering end den danske i sin tid, så derfor er jeg ikke så bekymret, siger han.

via Listen To News