Der skal ikke længere forelægge en konkret mistanke om en kriminel handling før overvågning og registrering af vores adfærd træder i kraft. I stedet bliver vi alle overvåget.

Det er essensen af den kritik som blandt andet Institut for Menneskerettigheder retter mod regeringen og et flertal i folketinget, der står bag ny lov der betyder at oplysninger om alle teleopkald og al færden på internettet bliver registreret.

»Vi mener loven er helt ude af proportioner og er et enormt indgreb i privatlivsbeskyttelsen. I stedet for en generel registrering af alle, så kunne man registrere på baggrund af en konkret mistanke,« siger Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder.

Hun kritiserer samtidig, at overvågningen er så nem at undgå for dem der ønsker det, at den altomfattende registrering af almindelige danskere virker formålsløs.

»Hvis man vil undgå overvågningen, så er det jo ikke særlig svært,« siger hun.

Men Justitsminister Lene Espersen (K) mener, at kritikken er ude af proportioner.

»Politiet kan alene få udleveret oplysninger om enkeltpersoners internettrafik fra en teleudbyder, hvis en domstol har besluttet, at det kan ske. Det forudsætter, at der er grund til at antage, at den pågældende har begået eller vil begå en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i seks år eller derover. Politiet kan altså kun få udleveret kommunikationsoplysninger, hvis der er tale om meget alvorlig kriminalitet,« siger hun.