Okay, det er ikke årets første sne. Den faldt natten til søndag lokalt i Jylland.
Men i nat ventes årets første egentlige snebyger, som især kan gøre livet besværligt for bilister i Midt-, Nord- og Østjylland.
"Man skal være forsigtig, hvis man skal ud og køre. Der er jo kommet byger i dag med slud og regn, så der, hvor der ikke falder er sne, bliver der så isglat," forklarer vagthavende metrolog hos DMI Steen Rasmussen over for Newspaq.
Temperaturen vil i nat ligge mellem to graders frost og tre graders varme, hvilket altså give fare for isglatte gade og stræder.
Metrologen forudser, at der vil falde et par centimeter sen i nat fortrinsvis i Jylland, mens og så resten af landet kan blive klædt i vidt for en stund.
I morgen kryber temperaturen op over frysepunktet i løbet af formiddagen, så kælkeglade børn og barnlige sjæle må vente lidt endnu med at pakke legeredskabet frem.
Igen senere på ugen kan der ventes snebyger.
"Der kommer formentlig et lavtryk ind vestfra midt på ugen, der kan give lidt sne, men det stadig usikkert," lyder det fra Steen Rasmussen.