Tålmodigheden er opbrugt. Nu har bestyrelsen Manchester United besluttet sig for at fyre klubbens norske manager Ole Gunnar Solskjær. Det skriver flere britiske medier.
Det sker efter en længere periode med dårlige resultater for den engelske storklub. Lørdag tabte United skuffende 1-4 til Watford, og det fik bestyrelsen til at sætte sig sammen for at diskutere en mulig afskedigelse af den 48-årige nordmand.
Inden klubben officielt opsiger kontrakten skal klubben angiveligt forhandle sig frem til en afskedspakke med Solskjær - en pakke, som kan løbe op i 7,5 millioner pund - svarende til 66 millioner danske kroner.
Ifølge avisen Manchester Evening News bliver det den tidligere spiller Darren Fletcher, der tager over som en midlertidig løsning. Franske Zinedine Zidane nævnes som favorit til at overtage tjansen som manager permanent.