Det skal være slut med hvidvask af penge, skattesnyd og finansiering af terror.
Onsdag har EU-Parlamentet nemlig stemt ja til ny lovgivning, som skal sætte ind over for netop det, og dermed er sidste sten lagt i et længere lovgivningsforløb. Og det glæder EU's justitskommissær, Vera Jourova.
- Grov og organiseret kriminalitet er ofte drevet af profit.
- Det nye anti-hvidvaskningsdirektiv vedtaget i dag vil hjælpe os med at følge pengene og slå ned på hvidvaskning og finansiering af terror, lyder det fra kommissæren i en pressemeddelelse.
Samme toner lyder fra den danske EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, der har fulgt forslaget for den venstreorienterede gruppe, GUE.
- Overordnet set er vi rigtig glade for, at vi trods alt kom så langt, som vi gjorde.
- En af de ting, som vi har haft særlig vægt på, er at få lavet et register over, hvem der faktisk ejer virksomhederne, de reelle ejere, siger hun.
Fremover skal medlemslandene i kraft af det nye anti-hvidvaskningsdirektiv til at føre et register med oplysninger om de reelle, retmæssige ejere af selskaber og andre juridiske enheder.
Her vil der være oplysninger som navn, fødselsdato, nationalitet og opholdsland. Det vil være myndigheder og finansielle efterretningsenheder, som kan få adgang til registrene.
Men også offentligheden, som eksempelvis en graverjournalist eller en ngo, kan få adgang til registrene. Man skal dog kunne påvise, at man har en såkaldt legitim interesse.
Det var et ønske fra Rina Ronja Kari, at det skulle være et offentligt register.
- Vi blev mødt med et krav om, at det skulle være et lukket register. Men vi nåede et kompromis, hvor man godt må kigge i det, hvis man har en legitim interesse, og medlemslandene har nu mulighed for at gå foran.
- Det vil sige, at den danske regering nu som følge af det her kan lave et register, som man giver offentligheden fuld adgang til, siger hun.
Ud over registret kommer der også til at være en rapporteringspligt for blandt andet banker, advokater og ejendomsmæglere, hvis deres klienter laver mistænkelige transaktioner.
Medlemslandene har nu to år til at implementere de nye regler. Danmarks retsforbehold blokerer ikke for anti-hvidvaskningsdirektivet.
/ritzau/