Det ulykkelige ægtepar Grethe og Svend Jespersen, der fredag fik meddelelse om, at deres syvårige Cavalier king Charles Spaniel, Arkibald, var blevet fundet dræbt, har hævet dusøren for oplysninger, der kan føre til pågribelsen af gerningsmanden.
Fredag morgen blev hunden fundet stukket ned angiveligt af en kniv eller skruetrækker ved en sportshal i Køge. Ægteparret tilbød da en dusør på 1000 kroner for informationer, der kunne føre politiet til gerningsmanden. Dusøren er nu hævet til 7000 kroner.
Forargede medborgere har tilbudt at donere penge til yderligere at hæve dusøren.