Novo Nordisk-aktionærerne har haft et hårdt år, hvor aktien nærmest er blevet halveret.
Men måske er der lysere tider på vej? I hvert fald steg medicinalgiganten kraftigt under mandagens handel på børsen. Da Børsen lukkede, var aktien blevet 3,92% mere værd.
Generelt havde aktierne en fest mandag, efter Donald Trump søndag meddelte, at han ville udskyde den planlagte told på 50 % mod EU indtil juli, for at give forhandlerne mere tid.
Novo Nordisks store stigning blev dog overgået af et andet medicinalfirma, Zealand Pharma, der noterede en stigning på hele 10% mandag.