959 selskaber fik i november beskeden om, at det var slut, og at selskabet blev erklæret konkurs. Det viser foreløbige tal fra analyse virksomheden Experian.
Det er det højeste antal, der er målt i en enkelt måned.
Af regnskabstekniske årsager er november altid en måned med mange konkurser. Korrigerer man for sæsonudsving, er tallet stadig højt, men det er ikke i rekordstørrelsen.
Det forklarer økonom hos Dansk Erhverv Jens Hjarsbech.
Han vurderer, at to faktorer kan være på spil. For det første kan en øget mængde nyoprettede selskaber have skabt større konkurrence, hvilket ifølge Jens Hjarsbech naturligt også vil medføre tabere i den konkurrence.
- Når der er nogen, der starter en ny virksomhed, kommer de ind på et marked, hvor de skal konkurrere med andre, siger han.
- Så er det de mindst effektive virksomheder, der går konkurs, hvis ellers markedet fungerer, som det skal.
Dermed kan de mange konkurser være et resultat af en øget lyst til at skabe nye virksomheder.
For det andet forudser han, at mange af de selskaber, der er gået konkurs, er såkaldte inaktive selskaber. Det vil sige selskaber, hvor ejeren har givet op, og hvor der ingen ansatte er.
De selskaber optræder i stor stil i tallene fra november, fordi de skal indgive regnskab til Erhvervsstyrelsen i august. Hvis ikke de gør det, har de tre måneders indsigelse, inden de i november erklæres konkurs.
Præcis hvilke slags selskaber der har drejet nøglen om, vil stå mere klart, når Danmarks Statistik inden længe kommer med de officielle tal.
De fleste konkurser sker i København. Det skyldes ifølge Jens Hjarsbech, at der her skabes flere nye selskaber, og derfor presses flere ud i konkurs.
/ritzau/