Novak Djokovic sikrede sig søndag titlen i Australian Open.
Det skete efter en sikker finalesejr over briten Andy Murray i tre sæt 6-4 6-2 6-3.
Den 23-årige serber var aldrig i problemer og genvandt dermed titlen fra 2008.
Samtidig henviste han Andy Murray til det tredje nederlag i en Grand Slam finale.
Murray havde håbet at blive den første brite, der vandt en større titel, siden Fred Perry vandt US Open i 1936, men verdens nummer tre ville det anderledes.
"Han har spillet en utrolig turnering og fortjente at vinde," sagde Murray efter kampen og tilføjede.
"Forhåbentlig kommer jeg tilbage og får flere chancer i fremtiden," sagde han ifølge BBC.