Med kun godt tre uger til A-VM i Slovakiet tabte de danske ishockeyherrer her til aften 4-1 til Norge i en testkamp.
Efter de førte to perioder førte danskerne ellers 1-0 og sad fint på kampen, men i tredje og sidste periode tog nordmændene fat.
Det startede ellers så godt, da den 23-årige Hvidovre-spiller Nicklas Hansen i powerplay scorede sit første landskampsmål. et velplaceret slagskud strøg flot ind ved foden af den fjerne stolpe.
Men det blev altså ikke til flere rød-hvide mål. I stedet overlod danskerne initiativet til Norge, efter de fik gang i scoringen på en friløber i starten af tredje periode.
Det danske kollaps skal ses i lyset af, at stjernerne fra de udenlandske hold og fra finaleholdene Herning og Frederikshavn endnu ikke har sluttet sig til VM-lejren.
Danmark indleder VM mod Finland lørdag d. 30 april i Bratislava. Senere venter Tjekkiet og Letland i den indledende gruppe.