Så blev det endelig nordmanden Thor Hushovds tur til at vinde en etapesejr. Den norske supersprinter blev afleveret perfekt at den tidligere CSC-rytter Julian Dean, og på de sidste hundrede meter afviste han Robert Hunter, der forsøgte at komme op.
Etapen over 193 kilometer udviklede sig næsten som forventet. Tidligt på etapen slag fem ryttere afsted
Juan Antonio Flecha (RAB), Gorka Verdugo (EUS), Matthieu Sprick (BTL), Sylvain Chavanel (COF), Christian Knees (MRM) stak af efter 40 kilometer. Forspringet varierede lidt, men lå længe på knap fire minutter.
Men med 60 kilometer tilbage begyndte forspringet af skrumpe ind, og med små 10 kilometer tilbage blev udbrydderne kørt ind.
Og så var blev der ellers åbnet for opløb til den afsluttende massespurt. Quick Step og Liguigas førte an i feltet i håbet på at få henholdsvis kørt Robert Förster eller Robert Hunter frem til sejr.
Men pludselig slår Thor Hushovd til og får sin første sejr overhovedet i et år.
CSC-rytteren Fabian Cancellara er stadig i gult, men hans forspring er skrumpet med fire sekunder til 29 sekunder. Og ny nummer to er dagens vinder, Thor Hushovd. Men Cancellara skal være stærk, hvis han også skal gøre i gult efter morgendagens etape, der byder på de første stigninger.
4. etape
193 kilometer fra Villers-Cotterêts til Joigny
Dagens resultat:
1. Thor Hushovd 04:37:47
2. Robert Hunter
3. Oscar Freire
4. Erik Zabel
5. Danilo Napolitano
6. Gert Steegmans
7. Robert Förster
8. Tom Boonen
9. Sébastian Chavanel
10. Mark Cavendish
Samlede stilling:
1. Fabian Cancellara 15:12:08
2. Thor Hushovd + 29"
3. Andreas Klöden + 33"
4. David Millar + 41"
5. George Hincapie +43"
6. Bradley Wiggins + 43"
7. Chavanel + 44"
8. Vladimir Gusev +45"
9. Tom Boonen + 46"
10. Vladimir Karpets + 46"
Torsdagens 5. etape er en kuperet tur på 182,5 kilometer fra hvidvinsbyen Chablis til Autun. Der er tre pointspurter undervejs, men det mest opsigtsvækkende ved etapen er kategori 2-stigningen til Haut-Folin på 867 meter. Den kommer efter 135 kilometer. Derudover er der tre kategori tre-stigninger (338, 389 og 586) og tre mindre kategori fire-stigninger.
Stigninger kan meget vel betyde, at Fabian Cancellara mister sin gule trøje.