Det virker næsten som en form for kollektivt selvmord. Som lemminge har norske elge, rådyr og hjorte de seneste dage vandret mod landeveje, motorveje og jernbaneskinner, hvor de bliver påkørt og dræbt.
Avisen Aftenposten har lavet et rundspørge blandt fem politikredse, og alene i politikredsen Hedmark har der de senete fire dage været færre end 23 hjortedyr af forskellig slags været involveret i færdselsuheld med enten tog eller biler. Regner man også politikredsene i Oppland og Trøndelagsfylkene med, når antallet op på 50.
En af dem, der har erfaring med elgpåkørsler er togfører Odd Erik Lerbakken, der kører tog i Hedmark.
- Jeg kører en elg ihjel på næsten hver eneste tur, fortæller han og tilføjer, at han alene i onsdags kørte fire elge ihjel.
Der er for tiden meget sne i Norge, og det får hjortedyrene til at søge til mere farbare veje som for eksempel jernbaneskinner og veje.