En verdensberømt norsk violinist blander sig nu i debatten om Nicki Bille Nielsen, som forleden flåede sin trøje i stykker i frustration over en udvisning for sin klub Rosenborg.
Violinisten, der er tidligere Rosenborg-spiller og tidligere medlem af klubbens bestyrelsen, mener, at danskerens opførsel bør medføre "hjemsendelse".
- Jeg må gnide mig i øjnene. En dansk RBK-spiller river sin trøje i småstykker under en kamp på Lerkendal.
- Jeg mener, at klubben burde overveje at sende ham hjem til Danmark. Han burde i det mindste få en klækkelig bøde, siger Arve Tellefsen til Adresseavisen.
Episoden fandt sted i søndags, efter danskeren blev vist ud, da han modtog sit andet gule kort i en kamp mod Ulf Sandnes.
Det er ikke første gang, at Bille har vakt opsigt i Rosenborg. Danskeren fik for knap en måned siden skarp kritik af sin træner, fordi han var blevet gal over at blive skiftet ud.
Den 76-årige musiker mener, at ledelsen i Rosenborg burde tage affære.
- Elendig ledelse af Erik Hoftun og Per Joar Hansen. Man må jo håbe, at ledelsen retter op på fadæsen.
- At rive trøjen i stykker er uhørt. Børn og unge køber RBK-trøjen, og de er stolte af den. At dette ikke får konsekvenser, gør mig direkte oprørt, siger Tellefsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.