Den norske temporytter Boasson Hagen giver slip på chancen for at vinde VM i enkeltstart, når den 46,6 km lange rute bliver kørt på dansk jord den 21. september i år.
Han vil i stedet koncentrere sig om at køre en anden disciplin nemlig linjeløb. Det skriver Aftenposten.no.
Og det tiltrods for at han har vundet det norske mesterskab i enkeltstart de sidste fem år på ruter, der minder meget om den, der skal køres til september.
"Jeg kunne måske komme i top ti, men jeg har valgt at koncentrere mig om linjeløbet. Med så stramt et program er det svært at få tid til begge dele," siger nordmanden til aftonposten.no.
Den norske rytter blev nærmest national folkehelt efter dette års Tour de France, hvor han vandt 6. etape foran landsmanden Thor Hushovd. For lige at toppe den, var det også årets længste etape.