Skihopperen Daniel-André Tande er vågnet, efter at han har ligget i koma.
Det meddeler sportschefen for det norske landshold, Clas Brede Bråthen, ifølge nyhedsbureauet NTB.
- Dagen i dag (mandag, red.) er begyndt på bedst tænkelig vis. Med denne besked fra vores gode venner i Slovenien: Daniel er vågnet og taler med sin mor og sin kæreste. Han er ved fuld bevidsthed, og alt er godt, siger han.
Det gik helt galt for Tande i forbindelse med et træningshop i Slovenien i torsdags.
Nordmanden mistede kontrollen, efter at han havde sat af med over 100 kilometer i timen, og ramte jorden efter 78 meter.
Efterfølgende blev han lagt i kunstig koma på et hospital i Ljubljana, men hans tilstand blev beskrevet som stabil.
Det kom frem, at Daniel-André Tande havde brækket kravebenet og punkteret en lunge, mens han havde undgået hoved- og nakkeskader i uheldet i Planica.
Lørdag begyndte lægerne at vække den 27-årige atlet fra sin koma, men hans landsmænd måtte væbne sig med tålmodighed før mandagens melding.
Mens Tande lå på hospitalet, blev han hyldet af en række af konkurrenterne, der gik sammen om et stort banner med beskeden: "Daniel-André Tande. Alt det bedste fra Planica. Vi ses snart".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.