Enhedslisten og parti-medlemmet Asmaa Abdol-Hamid er ikke alene om forståelsen for, at irakiske oprørere bekæmper danske og internationale soldater i Irak med våben og vold.
I Norge siger lederen af venstrefløjspartiet Rødt til NRK, at han har samme holdning.
- Vi ønsker ikke, at liv skal gå tabt. Men danskerne er en del af besættelsesmagten og må derfor være foreberedt på at sætte livet på spil. Det gælder også de norske ISAF-soldater, som gør tjeneste i Afghanistan, siger Torstein Dahle til NRK.
Han oplyser, at partiet Rødt, der er det nye navn for Rød Valgallianse, støtter en legitim modstandskamp i Afghanistan og Irak.
Udtalelserne fra Torstein Dahle faldt kort før, det blev kendt, at en norsk soldat i går mistede livet i kamp i Afghanistan. Men partilederen siger til VG Nett, at han står ved sine ord.
- Det er aldrig god timing, når folk bliver skudt. Norge deltager i en besættelse, og udenlandske soldater har ingenting at gøre i Afghanistan. Afghanerne er i deres gode ret til at gøre modstand mod besættelsessoldaterne, så ansvaret for den tragiske begivenhed er den norske regerings og det norske stortings, fordi de sender soldater i krig og besætter lande på den anden side af jorden, siger Torstein Dahle til VG Nett.
Ligesom herhjemme møder udtalelserne om legitim modstandskamp kritik blandt de andre politiske partier, også hos kollegerne på venstrefløjen.
Arbeiderpartiets Marit Nybakk kalder udtalelsen for "tåbelig".
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.