Hverken det norske forsvar eller dets efterretningstjeneste kunne have forhindret, at den terrordømte Anders Behring Breivik gennemførte sine terrorhandlinger den 22. juli i fjor i Oslo og på Utøya, hvor 77 mennesker blev dræbt.
Det kom frem under en høring mandag i den såkaldte Kontrollkomitéen, som det norske Stortinget har nedsat med det mål at finde ud af, hvorfor Breiviks terrorplaner ikke blev opdaget, og hvorfor hans terroraktioner ikke blev stoppet.
- Vi havde ingen informationer, vi kunne have delt med Politiet Sikkerhedstjeneste for at afværge terroren. Vor opmærksomhed var rettet mod udenlandsk ekstremisme, siger efterretningschef Kjell Grandhagen.
- Højreekstremisme inden for Norges grænser er ikke vort anliggende, føjer han til og understreger, at han ikke på noget tidspunkt har holdt vigtige oplysninger skjult for Politiet.
- Vi havde slet og ret ikke oplysninger, der pegede mod norskfødt terror, siger Grandhagen.
Heller ikke forsvarschef Harald Sunde mener, at forsvaret kunne have gjort noget, der kunne have forhindret Breiviks blodige fremfærd.
- Vi kunne have udplaceret flere mand i Oslo, og vi kunne have været på plads med en helikopter for evakuering. Men nej, vi kunne ikke have været hurtigere end politiets specialstyrke, siger Harald Sunde.
Flere af de folkevalgte politikere, der sidder i Kontrollkomitéen, var kritiske over for forsvarets rolle, eftersom det er kommet frem, at forsvaret forholdt sig passivt, da Breivik udførte sine blodige handlinger.
Men både forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen og Harald Sunde understreger, at det norske forsvar har strenge ordrer og regler at overholde, fordi "det er alvorligt" at anvende militærmagt.
- Det er meget lidt, som forsvaret kunne have gjort anderledes. Vores opgaver er rettet mod andre typer af trusler, slog Anne-Grete Strøm-Erichsen fast.
/ritzau/NTB