Et norsk passagerfly fra Bergen nødlandede søndag formiddag klokken 9.26 i Billund Lufthavn.
Det oplyser passagererassistent Pernille Lillevang fra Billund Lufthavn til DNY.
Der var 217 passagerer om bord på flyet, der var på vej til Tenerife, men måtte nødlande i Billund. Der er endnu uvist, hvorfor flyet måtte nødlande.
»Der var ingen panik, og det hele foregik stille og roligt. Passagererne sidder og spiser frokost i lufthavnen, mens mekanikere kigger på flyet,« siger Pernille Lillevang.
Flyet lettede klokken 8.10 fra Bergen Lufthavn og kom fra rejseselskabet Mytravel. Det er mekanikere fra selskabet, der i øjeblikket forsøger at reparere flyet.
Det er endnu uvist, om passagererne fortsætter i samme fly eller skal flyve til Tenerife på De Kanariske Øer i et andet fly.