Et godt helbred og en god uddannelse er et krav, hvis du vil være flygtning i Danmark. Derimod er døren stort set lukket for de syge, enlige, gamle og uuddannede.

Hvert år tager Danmark 500 såkaldte kvoteflygtninge fra verdens flygtningelejre. Det er mennesker, som ifølge FN har brug for at blive genbosat i et andet land, fordi de er forfulgte eller syge. Men Danmark har verdens skrappeste regler for, hvilke flygtninge vi vil byde velkommen. Det betyder blandt andet, at vi fravælger gamle, analfabeter og flygtninge, da de er sværere at integrere. Også flygtninge med fysisk og psykisk handikap bliver kun i meget begrænset omfang lukket ind. De skrappe danske regler har fungeret i to år og får nu dumpekarakter af toppolitikere i Norge og Sverige.

»Det danske system er umenneskeligt og forkasteligt. Kvoteflygtninge er verdens svageste mennesker. Det er ofte syge krigsofre uden familie. De bør udvælges efter, hvor stort deres behov for tryghed er, ikke efter, hvor let de kan integreres,« siger Arild Stokkan-Grande, der er indvandringspolitisk ordfører hos det norske regeringsparti, Arbejderpartiet.

Han får opbakning fra nabolandet Sverige:

»Danskerne er ikke solidariske med resten af verden, når det gælder om at løse flygtningeproblemet,« siger Gunnar Axén, der er formand for det udvalg i det svenske parlament, Rigsdagen, der tager sig af flygtningespørgsmål, og rigsdags-medlem for det borgerlige regeringsparti Moderaterne, søsterparti til de danske konservative.

Ifølge Gunnar Axén betyder de danske udvælgelseskriterier, at »de flygtninge, der har det sværest, får det endnu sværere«. Begge politikere efterlyser desuden, at Danmark tager flere kvoteflygtninge. Sverige tog sidste år 2.400 og Norge har netop sat antallet op fra 1.200 til 1.500. Danmark tager som nævnt blot 500.

»I burde tage et større ansvar og tage flere kvoteflygtninge. Hvis andre lande opførte sig som Danmark, ville situationen for verdens svageste flygtninge blive langt mere problematisk end i dag,« siger Gunnar Axén, der dog ikke vil sætte et tal på, hvor mange flygtninge Danmark burde tage. Det vil hans norske kollega godt:

»Den danske regering burde følge Norges eksempel og tage mellem 1.500 og 2.000 kvoteflygtninge,« siger Arild Stokkan-Grande.

Kan ikke hjælpes

Den nordiske kritik preller af på Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen. Ifølge hende er det til flygtningenes eget bedste, at Danmark afviser analfabeter, syge og gamle.

»Hvis flygtningene ikke kan læse, kommunikere og blive integreret i samfundet, får de det elendigt i Danmark,« siger hun og nævner som eksempel en herboende afghansk flygtning, hun mødte for få år siden.

»Manden kunne ikke tale med nogen, havde intet netværk og vidste ikke engang, hvor han var. Sådan en mand kan vi ikke hjælpe. Han bliver ensom og psykisk syg og ville have det bedre i en flygtningelejr i nærheden af sit hjemland,«

Men dermed får de svageste flygtninge vel aldrig en chance for at komme til landet?

»Ja. Men vi kan ikke hjælpe folk, der ikke har en chance for at skabe sig en fremtid i Danmark.« Irene Simonsen afviser ligeledes at øge den danske kvote, der er lavere end både den svenske og norske:

»Vi mener, vi har fundet et passende leje. Vi vil hellere bruge flere penge på at hjælpe flygtningene i nærområdet. Og så vil jeg lige understrege, at vi er et af ganske få lande i verden, der overhovedet tager kvoteflygtninge.«

Hos FN er man imidlertid ikke imponeret over den danske praksis.

»Man efterlader flygtninge, som har alvorlige beskyttelsesbehov. Vi ser på det med stor bekymring, og vi opfordrer de store genbosætningslande til ikke at følge samme vej,« sagde Vincent Cochetel, chef for UNHCR s genbosætningskontor i Geneve, for nyligt til Kristeligt Dagblad.