En smal sejr var nok til at bringe Norge tæt på Kroatien og Italien i EM-kvalifikationens gruppe H.
Nordmændene vandt søndag 1-0 ude over bundholdet Aserbajdsjan. Det skete på en scoring af Håvard Nordtveit efter 25 minutters spil.
Med sejren har Norge ni point for fire kampe. Kroatien og Italien har begge 10 point efter deres indbyrdes 1-1-kamp i Milano.
Aserbajdsjan er uden point efter fire kampe.
I gruppe B skuffede Belgien, da holdet måtte nøjes med 0-0 hjemme i Bruxelles mod Wales.
Kampens dramatiske højdepunkt indtraf kort før tid, da Belgiens indskiftede Dries Mertens måtte forlade banen med hjernerystelse.
Gareth Bale og co. er nummer to i gruppen med otte point for fire kampe, mens Belgien har fem point for tre kampe.
Øverst troner Israel med ni point for tre kampe. Israel vandt hele 3-0 hjemme over VM-deltageren Bosnien, der måtte spille næsten hele anden halvleg med 10 mand efter en udvisning.
Bosnien har blot to point for fire kampe.
Der var målfest i Nicosia, da Cypern vandt 5-0 hjemme over Andorra.
Ikke mindst Georgios Efrem havde en stor aften, da han scorede hattrick.
Giorgos Merkis indledte scoringsfesten efter ni minutter, og før pausen havde Georgios Efrem gjort stillingen til 2-0 og 3-0.
Samme spiller fuldendte sit hattrick i anden halvleg, og til sidst scorede Dimitris Christofi til 5-0 på et straffespark.
Cypern har seks point i gruppe B, mens Andorra er sidst uden point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.