I Norge diskuterer man nu også, om burkaen skal forbydes.
Det er regeringspartiet, Arbeiderpartiet, der vil vil have den muslimske dragt helt forbudt i landet, skriver bt.dk.
"Jeg kan ikke gå ind for et system, der på den måde lægger op til, at en kvinde skal være en mands ejendom," siger partiets indvandrerordfører Lise Christoffersen til avisen Aftenposten.
Ifølge hende er burkaen misbrug af religion, og hun peger på, at et burkaforbud kan begrundes med, at beklædningsgenstanden forhindrer identifikation.
Regeringspartnerne, det norske Senterparti og Sosialistisk Venstreparti er imod, mens det norske Fremskrittsparti er for.