Nordmanden Johannes Høsflot Klæbo blev kun nummer 25 i søndagens 15 kilometer jagtstart i fri sti i Sverige, men han vandt alligevel den samlede World Cup-titel i langrend.
21-årige Klæbo vandt også tre guldmedaljer ved de netop overståede vinterlege i sydkoreanske Pyeongchang, og World Cup-titlen er hans første.
Han blev samtidig den yngste mand til at vinde den samlede World Cup-konkurrence i langrend.
Det var russiske Aleksandr Bolsjunov, der kørte over stregen i bedste tid. Han vandt med næsten 50 sekunder ned til Alex Harvey fra Canada.
Hos kvinderne blev den samlede vinder af langrendskonkurrencen også en nordmand. Heidi Weng vandt for andet år i træk, på trods af at det kun blev til en 18.-plads søndag.
/ritzau/AP