Ole Lund Kirkegaards børnebogsklassiker "Gummi-Tarzan" skal igen laves som spillefilm.
Det er i hvert fald planen hos Film Farms, et norsk produktionsselskab, der vil indspille filmen i Bergen, skriver Bergens Tidende.
Tom Kjeseth og Alan Milligan, der står i spidsen for Film Farms, læste som børn "Gummi-Tarzan" og forelskede sig i historien om lille Ivan Olsen, der får tæv i skolen og skæld ud af sin far, indtil han en dag møder en mystisk heks.
De fortæller til Bergens Tidende, at det var let at få filmrettighederne fra Kirkegaards familie, men at det har været mere tidskrævende at indhente rettighederne til at bruge Tarzan-navnet, som ejes af Warner/Burroughs.
- Ikke nok med at vi kan bruge Tarzan-navnet, vi fik også rettighederne til en fornuftig pris, mener Alex Milligan.
Film Farms arbejder nu med at færdiggøre et manuskript for filmen og sikre sig finansiering.
"Gummi-Tarzan" blev udgivet som bog i 1975. Seks år senere blev den filmatiseret af Søren Kragh-Jacobsen og modtog efterfølgende tre Bodilpriser.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.