Hvis du er interesseret i naturfænomener, kan der være god grund til at blive længe oppe i aften. Der er chance for at se det sjældne nordlys over Danmark.
Her følger både gode råd til at få det at se og nogle ret nørdede atomfysiske begreber.
For i søndags så NASA lyset. I kikkerten en kæmpe eksplosion på solen, der nu kaster sin energi mod jorden. Og i aften og nat rammer den så jordens atmosfære så kraftigt, at det gør det muligt at se nordlys på himlen også over Danmark.
Her vil det så danse over himmelen i 100-120 kilometers højde som grønne og orange farver, der enten blinker eller bevæger sig rundt imellem hinanden.
Der er dog ingen garanti for, at nordlyset bliver tydeligt nok til at se. Til gengæld er det sjældent at en eksplosion på solen er så kraftig, som den der skete i søndags.
Skal du se lyset, skal himlen være skyfri. Du skal se mod nord, inden eller efter månen står højt på himlen. Men vigtigst af alt skal vores egen atmosfære være med på idéen.
Der er der en chance på 20 procent for, da jordens naturlige forsvar mod de farlige lyspartikler er atmosfæren. Den vil forsøge at stoppe det.
Det sker, når de millioner af små lyspartikler, photoner, rammer gasserne i Jordens atmosfære og kolliderer med jordens magnetisme, der vil forsøge at lede dem mod de to poler og uden om jorden.
Og så forsvinder de i mørket, inden vi får nordlyset at se.
Eksplosionen på solen skete søndag, Men mens lyset bevæger sig mellem 300 og 1.000 kilometer i sekundet, tager det partiklerne en til to dage at nå Jorden.