Lejre for politiske fanger i Nordkorea vokser i størrelse.
Det hævder Amnesty International på baggrund af satellitfotos, som menneskerettighedsorganisationen har taget, skriver BBC.
Amnesty har samtidig skrevet en rapport med 15 nye vidneudsagn fra lejrene fra tidligere fanger og fangevogtere.
De kaster lys over de grusomheder, der foregår. Fangerne sultes, tortureres og dræbes, hvis de forsøger at flygte.
Amnesty har opfordret Nordkorea til straks at lukke lejrene - eller i det mindre indrømme eksistensen af disse lejre.
Styret i Pyongyang nægter fortsat, at der eksisterer lejre for politiske fanger og vil derfor heller ikke kommentere på de nye oplysninger fra Amnesty International.
De nye billeder fra Amnesty viser fire af de seks lejre i Nordkorea. Lejrene er alle placeret i fjerntliggende egne.
landet.
Kilde: BBC