Netop som Nord- og Sydkorea arbejder på et fælles møde med USA, er der opstået spændinger mellem de to lande.
Nordkorea beskylder Sydkoreanske skibe for at have været i Nordkoreansk farvand, og det finder nordkoreanerne sig ikke i, skriver New York Times.
"Den skødesløse militære provokation fra Sydkoreanske krigsskibe har skabt en så seriøs situation, at der måske vil udbryde et søslag," skriver de nordkoreansk militær i en udtalelse.
De to lande er dog aldrig enedes om en grænse til vands siden Korea-krigen sluttede i 1953, og i Sydkorea modtages truslen med ophøjet ro.
"Det er et typisk Nordkoreansk taktik at bruge både dialog og politisk pres til at nå sine mål. Nogle gange samtidig og andre gange uafhængigt af hinanden," siger Chon Hyun-Joon, der er analytiker for Korea Institute for National Unification, som er finansieret af den Sydkoreanske regering.
"Kim Jong-Ils problem er, at Sydkorea og USA er blevet vandt til hans små lege," siger han.