En ny optrapning af konflikten mellem Nord- og Sydkorea synes på vej. Nyhedsbureauet Reuters melder nemlig om, at der har været skudveksling mellem militærenheder fra de to lande.
Ifølge Reuters oplysninger, som er blevet bekræftet af Sydkoreas forsvarsminister, så affyrede nordkoreanske grænsevagter to skud mod de sydkoreanske. Sydkoreanerne valgte omgående at besvare ilden og affyrede tre skud.
Der er ikke meldinger om, at skudvekslingen skulle have kostet liv eller sårede.
Konflikten mellem Nord- og Sydkorea har været meget presset, siden et sydkoreansk krigsskib blev sænket sidste vinter, og hvor Sydkorea efterfølgende beskylde Nordkorea for at stå bag.