Forholdet mellem Nord- og Sydkorea er tilsyneladende på spændt til bristepunktet, lyder det i en meddelelse fra Nordkoreas officielle nyhedsbureau. Det skriver Reuters.
"Situationen på den koreanske halvø nærmer sig randen af krig på grund af de hensynsløse planer fra de skydegale elementer, der igen vil arrangere krigsøvelser rettet mod nord," lyder det fra bureauet KCNA ifølge Reuters.
USA og Sydkorea planlægger at udføre en storstilet militærøvelse, og det er de planer, der nu har fået de nordkoreanske naboer til at komme med den truende udmelding.
Det sker blot få dage efter at et nordkoreansk artilleriangreb mod den sydkoreanske ø Yeonpyeong blandt andre kostede to civile livet. Sydkorea besvarede artilleriangrebet.
Kilde: Reuters