Nordkorea har gjort en formodet langtrækkende raket klar til affyring.
Det oplyser et japansk nyhedsbureau.
Nordkorea har bebudet, at landet opsender en satellit mellem den 4. og den 8. april, men ifølge Japan og USA er der blot tale om røgslør, der skal dække over, at Nordkorea i strid med en FN-aftale vil affyre en langtrækkende raket af typen Taepodong-2.
Japan og USA sætter spørgsmålstegn ved rakettens formål, da det nordkoreanske regime tidligere har vist sig i stand til at udvikle atomvåben.
Kim Jong-il har siddet ved magten i Nordkorea siden faderen, Kim Il-sung, døde i 1993.