Spændingerne på den koreanske halvø stiger, alt imens USA og Sydkorea i dag påbegynder en række militære øvelser i regionen.
Nordkorea kalder flådeøvelser for "intet mindre end et forsøg på at finde påskud for aggressioner og på at igangsætte en krig."
Det skriver CNN.
Den koreanske halvø har været på kogepunktet siden tirsdag, da Nordkoreanske missiler dræbte fire mennesker på sydkoreansk ø.
Søndag har Kina indkaldt til et hastemøde mellem de seks stormagter, der er involveret i diskussioner om den koreanske halvø.
Nordkoreanerne påstår, at Sydkorea fremprovokerede angrebet på Yeonpyeong-øen, fordi missiler fra en sydkoreansk militærøvelse landede i nordkoreanske farvande.
Sydkoreas forsvarsministerium har nu bedt beboere og journalister på Yeonpyeong om at forlade øen.
Kilde: CNN