Kun tre dage efter, at Rønbjerg Feriecenter smed håndklædet i ringen og fyrede 60 medarbejdere, melder en anden virksomhed i Løgstør, Larsen Danish Seafood, at den flytter 40 arbejdspladser til Tyskland.
"Det er rigtig ærgerligt, for vi kommer til at mangle arbejdspladserne," siger Jens Lauritzen (V), borgmester i Vesthimmerlands Kommune til nordjyske.dk.
Administrerende direktør Jens Madsen fra Larsen Danish Seafood forklarer, at flytningen af arbejdspladserne sker ved, at produktionen af dåsemakrel på aftenholdet flyttes til virksomhedens fabrik i Harrislee til foråret.
Derefter vil produktionen i Løgstør kun køre på et rent dagsholdsskift.
Borgmester Jens Lauritzen forstår ikke fabrikkens disposition, men glæder sig over, at kommunen hidtil har haft regionens laveste ledighed.
"Selv om det da begynder at snævre noget til," siger han.