Et kort men kraftigt jordskælv sendte fredag eftermiddag rystelser gennem det nordlige og centrale Italien.
Skælvet blev målt til 5,1 på richterskalaen. Der er ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne eller større skader.
Jordskælvet havde epicenter blot to kilometer fra den lille by Fivizzano, der ligger tæt ved kysten og 60 kilometer syd for Parma.
Ifølge italienske medier kunne rystelserne mærkes i store byer som Milano, Firenze, Pisa og Livorno.
Epicenteret ligger i et bjergrigt område.
/ritzau/