Det gik ikke stille af sig, da nordiske protestanter fra Orangeordenen i går gik i parade for at markere en protestantisk konges sejr over katolikkerne i 1690. 10 politifolk blev såret, og politiet skød mod masserne. Det skriver AFP.
I Belfast og flere andre nordirske byer stødte voldelige grupper sammen med politiet, og i byen Armagh eksploderede en bombe nær optoget. I Ardoyne blev der endda affyret skud mod politiet, som også blev mødt af sten og benzinbomber.
Det er ikke første gang, at Nordirland bliver ramt af sådanne uroligheder. Indtil fredsaftalen i 1998 var landet i omkring 30 år plaget af sammenstød, der kostede 3.500 mennesker livet. Og i marts blev to britiske soldater og en nordisk politimand skudt og dræbt på blot 48 timer. Det formodes, at den militante gruppe The Real IRA står bag drabene.
I 2007 indgik protestanterne og katolikkerne en historisk aftale om at dele magten på den politiske scene.